Vognmandsfirma i 50 år - og chauffør i 40
Vognmandsfirmaet K.V. Markussen i Middelfart fejrer 50 års jubilæum - og samtidig har en af firmaets chauffører været med på turen i ikke mindre end 40 år.
Karl Verner Markussen stiftede firmaet i 1964 med købet af en brugt Bedford. Dengang holdt firmaet til i Kolding, og efter nogle flytninger igennem tiden har K.V. Markussen i dag slået rod i Middelfart.
Karl Verner Markussen er stadig aktiv, selvom den daglige drift i dag varetages af sønnen Peter Markussen og nevøen Torben Ladegaard.
K.V. Markussen har 20 lastbiler, 25 chauffører og 5 folk på kontoret. Kørslen foregår mest herhjemme, men firmaet klarer også indimellem særlige opgaver til og fra udlandet.
De 50 år fejrer firmaet med en reception på Fynsvej 54 i Middelfart fredag 19. september kl. 14-17.
Dagen efter kl. 11 samles familie, venner og kolleger til en reception for chauffør Freddy Sørensen, der har siddet bag rattet i firmaet i 40 år.
[add:452]