Ny tiptrailer til Leo Jensen
[pic:22450]Vognmand Leo Jensen har fået leveret en ny Kel-Berg 4-akslet tiptrailer til skrotkørsel.
Chassiset er opsvejst i længdevanger af I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Traileren står på 4 stk. 9 tons SAF-aksler med skivebremser og original luftaffjedring. Første er løftbar og fjerde aksel er selvstyrende.
Foran på chassiset er der boltet en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas har opbygget tipkassens forvæg med 4 mm stålplade med kraftige stål-forstærkninger, og siderne er fremstillet i 450 Hardox-stålprofiler.
Bunden er fremstillet af 5 mm gennemgående stålplade. Tværvanger under bunden er af stål i U-profil med korte mellemrum. Galvaniserede beslag for tiprør monteret med bolte under bunden. Der er monteret 4 stk. stål trin ind- og udvendig i venstre side på forenden. Traileren har et rumindhold på 71 m3.
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
[add:460]