Chauffør stak af efter sammenstød
En 51-årig lastbilchauffør stak af fra stedet, efter han med høj fart var kørt op bag i en personbil i krydset Ringvejen/Hattingvej, skriver Horsens Folkeblad.
Det skete tirsdag, og harmonikasammenstødet involverede yderligere to biler, der holdt længere fremme.
Vidner forsøgte at stoppe chaufføren, som dog i stedet fortsatte videre gennem byen, indtil politiet fik stoppet manden ved krydset Silkeborgvej/Skanderborgvej.
Tilsyneladende var chaufføren påvirket af spiritus, og han blev anholdt.
[add:449]