23948sdkhjf

Nyt radarsystem skal stoppe højresvingsulykker

Ulykkesstatiskkerne taler deres tydelige sprog: Højresvingsulykker er blandt de mest alvorlige ulykker, hvor lastbiler og ubeskyttede trafikanter er indblandet. Cyklister og fodgængere kan komme i fare, når de bevæger sig ind og ud af en lastbils blinde vinkler og de områder, chaufføren kan se i sine fire ellers korrekt indstillede spejle.

Selv den dygtigste chauffør kan overse en cyklist eller fodgænger, mens han orienterer sig om andre trafikale forhold omkring lastbilen. Risikoen stiger ved dårlige vejrforhold og i mørke.

Mercedes-Benz har nu udviklet et system, hvor radarsensorer overvåger hele passagersiden af lastbilen, også i kombinationen af en lastbiltrækker med trailer. Det overvågede område strækker sig også to meter foran lastbilens førerhus. Perspektiverne for det nye system er ifølge den tyske lastbilproducent store.

Vil redde liv

[pic:22427]»Blind Spot Assist til Mercedes-Benz lastbiler vil uden tvivl være med til at nedbringe antallet af alvorligt tilskadekomne ved højresvingsulykker, og systemet vil også redde liv,« fortæller Lasse Wøhlk, salgschef for Mercedes-Benz lastbiler i Danmark.

Blind Spot Assist til Mercedes-Benz-lastbiler er aktivt ved alle hastigheder og hjælper også chaufføren ved stilstand og igangsætning ved et lyskryds. Hvis der i forbindelse med et højresving befinder sig en cyklist i det overvågede område, vil chaufføren blive gjort opmærksom på dette via en oplyst advarselstrekant placeret i passagersidens A-stolpe.

Opstår der risiko for en kollision, vil advarselstrekanten blinke og en alarm vil lyde i kabinen. Dette gælder også hvis lastbilen og traileren kommer på kollisionskurs med et trafiklys eller en gadelygte. Blind Spot Assist hjælper også chaufføren ved vognbaneskift fra venstre mod højre.

Teknologien bag Blind Spot Assist til lastbiler er nu klar, men inden systemet lanceres på markedet, underlægges det hundredetusindvis af testkilometer og valideres til mange forskellige typer af lastbiler.

[add:460]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063