Danmarkspremiere på Transport Øst
MAN deltager på Transport Øst-messen i Greve i den kommende weekend, hvor man kan se et udpluk af MAN’s brede modelprogram.
Til lejligheden vises for første gang i Danmark en MAN TGM Hydraulik Hybrid, som efter test i Tyskland viser en brændstofbesparelse på helt op til 15%, oplyser MAN.
MAN er p.t. den eneste lastbilproducent, som tilbyder et hydraulisk bremsesystem, [pic:22414]der kan opsamle og bruge bremseenergien og som er fuldt integreret i lastbilens øvrige systemer. Systemet er ideelt for tunge køretøjer med meget start- og stopkørsel, som fx renovationskørsel eller distributionskørsel i storbyer.
Ud over at se de interessante lastbiler kan du på messen også møde MANs Solutionsafdeling, som vil præsentere MAN ServiceCare – MAN’s system, som sikrer at kunderne bliver kontaktet i god tid, når systemet, på en række målepunkter, registrerer, at behovet for service er nært forestående.
[add:458]