23948sdkhjf

The Keyman har nøglen med

Verdens største låsesmedebil ruller igen i år ind på Transport Øst, hvor ”The Keyman” – alias Rene Andreasen – er klar til at lave nøgler til næsten alt inden for autonøgler, også dem med startspærre.

»Kan vi ikke, kan ingen,« lyder sloganet, og det skal nok passe – i hvert fald har Rene Andreasen mere end 1,5 mio. nøgler og kan lave nøgler til de fleste køretøjer fra 1914 til i dag efter nøglekode. Og har man mistet nøglen, kan der også laves en ny efter låsen.

Firmaet er grundlagt i 1947, så der er erfaring nok at trække på i firmaet, hvor Rene Andreasen i dag kører ud i sin rullende låsesmedebutik, der i sig selv er et syn. Trækkeren er en Scania T124L 420 fra 2001, der har kørt over 1,7 mio. km. Traileren er en gammel bibliotekstrailer fra Københavns Kommune fra 1969.

Transport Øst afholdes på Ventrupparken 12 i Greve i weekenden 6.-7. september. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entré kr. 50, børn under 12 gratis ifølge med en voksen. Fribilletter kan fås hos udstillerne eller printes fra transportøst.dk.

Transport Øst bliver officielt åbnet lørdag 10.30 v/direktør Jacob Chr. Nielsen, ITD, samt borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063