Skare valgte Iveco EuroCargo
Skare Meat Packers K/S i Vejen, der opskærer, pakker og leverer fersk oksekød til forbrugere over hele landet - og i udlandet - valgte en ny Iveco EuroCargo ML120EL19 med Euro 6-motor, da der var brug for en ny distributionsbil.
Den nye Iveco EuroCargo ML120EL19 er opbygget med kølekasse fra LJ Handel og leveret af LKJ Bilen i Vejen.
Per Bromerholm, teknisk chef hos Skare, forklarer, at den nye Iveco EuroCargo, der er dekoreret hos Ladelund Skilte i Vejen, nok ikke får lov til at køre alene, selvom der er tre chauffører koblet på bilen, så den kan køre i to-holdsskift.
»Vi har planer om at investere i tre-fire stykker mere inden for det næste års tid,« siger han.
Per Bromerholm fremhæver også, at selvom bilen er ny og som udgangspunkt skal kunne køre problemfrit, er der taget højde for eventuelle driftsforstyrrelse med en 24-timers hotline til LKJ Biler. Det betyder, at LKJ Biler har påtaget sig opgaven med at bringe de nødvendige informationer frem til servicevognen, hvis det bliver nødvendigt med assistance mellem serviceintervallerne.
I dag har Skare i Vejen to forvogne opbygget med kølekasse og to sættevognstrækkere. Derudover har Skare syv køletrailere og fem mindre varebiler.
[add:450]