23948sdkhjf

Ny rasteplads tæller selv pladserne

Den nye rasteplads Kongsted N på Vestmotorvejen (E20) i vestgående retning er blevet udstyret med et nyt, intelligent parkeringsanlæg, der selv kan tælle antallet af ledige pladser og lægge beskeden ud på tavler på motorvejen.

»Det nye system vil hjælpe lastbilchaufførerne med hurtigt at finde en parkeringsplads, når de skal hvile sig. Vi ved, at det kan være et problem for chauffører, at de må køre forgæves og skal bruge tid på at lede, når de skal finde ledige parkeringspladser,« siger projektleder Raza Muhammed fra Vejdirektoratet.

Det nye system fungerer på den måde, at det selv tæller antallet af ledige pladser blandt rastepladsens 35 pladser for langtidsparkering af lastbiler og viser tallet på elektroniske tavler på motorvejen.

Dermed kan lastbilchaufførerne nemt og hurtigt finde ud af, om der er ledige pladser på den pågældende rasteplads. Desuden er systemet indstillet til at sende denne information videre til vejdirkeoratet.dk og forskellige bilnavigationssystemer. Den funktion er dog først tilgængelig til efteråret.

»Det er første gang vi anvender den type teknologi i Danmark. Vi har store forventninger til systemet, men da teknologien er så ny, kan det blive nødvendigt med justeringer i opstartsfasen,« siger Raza Muhammed.

Systemet er etableret med hjælp af EU-midler.

[add:458]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062