Ny sælger til de lette Renault'er
Renault Trucks styrker salgsteamet med endnu en medarbejder, der skal varetage salget af Renaults varevogne og lastvogne under 16 ton i Danmark.
I dag - 1. september - starter Søren Duedal Jensen hos Volvo Group Trucks Danmark og skal, under ledelse af Sales Manager Claus Rieland, varetage salget af Renault Trucks' varevogne og lastvogne under 16 ton.
Med base hos Autohuset Vestergaard i både Kolding og Odense skal Søren Duedal Jensen varetage salget i trekantsområdet samt på Fyn, hvor han i øvrigt bor med sin familie.
Søren Duedal Jensen har en bred baggrund i transportbranchen, hvor han har arbejdet med både dæk, lastvogne og varevogne, og blev i sine helt unge dage uddannet lastbilmekaniker.
»Jeg glæder mig til de nye udfordringer i min nye stilling. Jeg ser frem til at arbejde i en stærk organisation og glæder mig til at se endnu flere Renault Trucks distributionsbiler på vejene i den kommende tid,« siger Søren Duedal Jensen.
[add:449]