23948sdkhjf

Ny Knapen til Orla Christensen

Orla Christensen & Søn A/S har for nylig udvidet sin trailerpark med en ny Knapen walking floor-trailer. Den er taget i brug til en fast rute mellem Sverige og Norge med kørsel af f.eks. flis med mere.

Den er opbygget på et selvbærende stålchassis, kongeboltkonstruktion i svær/stabil stålprofil, og traileren står på tre stærke 9 tons SAF-aksler med Intradisc-skivebremser. Den første aksel er løftbar over EBS, og tredje aksel er drejbar.

Trailerkassen er opbygget i alu-hulprofiler med specialfremstillet topvange og indvendig skillevæg i alu-profil med presenning i bunden, der kører på integrerede skinner og kan klappes op eller fjernes efter behov.

[pic:22372]Bunden er af 8 mm aluminium bundbrædder i glat udgave og CF-betjening monteret i venstre side samt ekstra CF-fjernbetjening 10 m kabel.

Foran på kassen er monteret gangbro med opstigning i begge sider og beslag til kost og skovl. Under kassen er monteret værktøjsskab, og over toppen en rullepresenning med fire presenningsstrammere.

Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.

Orla Christensen & Søn A/S er en speditør- og vognmandsforretning med eksportkørsel til Sverige/Norge samt Europa.

[add:457]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047