Otte chauffører klar til finale
På lørdag afholdes den danske finale i Scanias chaufførkonkurrence ”Young European Truck Driver 2014”.
Knap 400 danske lastbilchauffører under 35 år har deltaget i konkurrencen via først en indledende teoriprøve samt derefter fire udtagelseskonkurrencer rundt omkring i Danmark med bl.a. lastbil- og færdselsteori, manøvrekørsel samt økonomikørsel.
De otte finalister er:
- Richard Svendsen fra Kibæk, 31 år, kører som selvstændig vognmand i Danmark og Norge
- Ulrik Nicolaisen fra Søndersø, 31 år, kører for Poul Schou i Odense
- Simon H. Nielsen fra Allingåbro, 27 år, kører for Post Danmark i Risskov
- Ingvardt Bødker fra Gjerlev, 29 år, kører for Jysk Svinetransport i Hobro
- Lars Søndergaard fra Tørring, 32 år, kører som selvstændig vognmand i Midtjylland
- Kasper Nielsen fra Randers, 24 år, kører for Thor Trans i Randers
- Daniel Jordan fra Slagelse, 25 år, kører for Arla Foods i Slagelse
- Michael Hagelund fra Hedehusene, 33 år, kører for J.O. Rasmussen i Greve
I finalen skal der konkurreres bag rattet i et Scania R 410-vogntog på op til 16,5 meter og 40 tons totalvægt. Det foregår lørdag 30. august kl. 10-16 i forbindelse med Ishøj Truck Show på Industribuen 19.
Den danske vinder kvalificerer sig til den europæiske finale, som afvikles på Scania-fabrikken i Södertälje til foråret. Her er førstepræmien en ny Scania til en værdi af 750.000 kr.
[add:352]