Greve - transportens hjemmebane
Mange transport- og logistikvirksomheder har allerede opdaget, at Greve ligger attraktivt placeret i den sjællandske transportkorridor. Der er ikke langt til København og Københavns Lufthavn, og motorvejene i alle retninger ligger stort set lige uden for døren.
Og formanden for kommunens Vækst- og Beskæftigelsesudvalg, Morten Dahlin, arbejder for, at der skal blive endnu bedre rammer og vilkår for virksomhederne i Greve:
»Vi arbejder i byrådet blandt andet på, hvordan vi kan skabe bedre fysiske rammer for erhvervslivets udvikling. Og vi ser på, hvordan fremtidige behov kan imødekommes, blandt andet med kørsel med modulvogntog,« siger Morten Dahlin.
»Begge dele kommer til at indgå som en del af en vækstpolitik, som vi fremlægger i løbet af efteråret.«
Morten Dahlin glæder sig i øvrigt også meget over, at Transport Øst endnu engang bruger Greve som samlingspunkt for branchen øst for Storebælt:
»Det er meget positivt, at så mange virksomheder deltager i Transport Øst her i Greve. Jeg håber, at det bliver en interessant messe for deltagerne, og at vi kan få sendt et budskab til deltagerne om, at der er gode og attraktive forhold for transport- og logistikvirksom-heder her i Greve.«
Transport Øst afholdes på Ventrupparken 12 i Greve i weekenden 6.-7. september. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entré kr. 50, børn under 12 gratis ifølge med en voksen. Fribilletter kan fås hos udstillerne eller printes fra transportøst.dk.
Transport Øst bliver officielt åbnet lørdag 10.30 v/direktør Jacob Chr. Nielsen, ITD, samt borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune.
[add:38]