Det mobile supermarked på Transport Øst
Worldtrack leverer en række forskellige overvågningsløsninger til transportbranchen og oplever god vækst for tiden – ikke mindst i kraft af et velfungerende samarbejde med TomTom, hvor Worldtrack for nylig er blevet ”guldpartner” som følge af et stigende salg.
»Vi har oplevet en kæmpe vækst, og kombinationen af TomTom og Worldtrack har vist sig at være helt perfekt, fordi vi dækker hinanden godt ind og leverer en komplet gps- og overvågningsløsning til transportfirmaerne,« siger Brian Clemens fra det danske Worldtrack.
På Transport Øst er Worldtrack også repræsenteret med en stand, hvor man kan lære om de efterhånden mange forskellige løsninger, som firmaet kan tilbyde transportbranchen.
»Vi er blevet et mobilt supermarked, hvor vi har tilpasset alle mulige løsninger til lastbiler og trailere. Og så har vi også selv udviklet en del, der er målrettet til tungvognstrafik,« fortæller Brian Clemens.
Worldtrack samarbejder også med TechHouse.dk a/s, som har udviklet produktet ”webTacho” – og TechHouse.dk deltager derfor også på standen hos Worldtrack på Transport Øst.
»Sammen kan vi tilbyde transportbranchen nogle af de mest dynamiske løsninger, der sikrer den enkelte vognmand mod de udfordringer, som han oplever som bøvlet at arbejde med i hverdagen,« afslutter Brian Clemens.
Transport Øst afholdes på Ventrupparken 12 i Greve i weekenden 6.-7. september. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entré kr. 50, børn under 12 gratis ifølge med en voksen. Fribilletter kan fås hos udstillerne eller printes fra transportøst.dk.
Transport Øst bliver officielt åbnet lørdag 10.30 v/direktør Jacob Chr. Nielsen, ITD, samt borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune.
[add:457]