23948sdkhjf

Volvo lancerer gasdrevet FE-model

Volvo Trucks udvider sit modelprogram i Europa med en ny version af Volvo FE, der udelukkende kører på metangas.

Volvo FE CNG (Compressed Natural Gas) er primært udviklet til drift, der omfatter korte kørselscyklusser med en høj grad af start/stop-kørsel såsom renovationskørsel og lokal distribution.

»Med Volvo FE CNG kan vi nu tilbyde de virksomheder, der kører meget i bymiljøerne, en lastvogn med en langt mindre miljøpåvirkning. Mange byer over hele verden søger alternativer til dieseldrevne lastvogne. Især inden for affaldshåndtering er vedvarende brændstoffer ofte et krav for at få en købskontrakt,« siger Christina Eriksson, Business Manager for Alternative Drivelines hos Volvo Trucks. 

Metangas er lugtfri, når den forbrændes, og den indeholder meget lave niveauer af de skadelige partikler. Hvis metangassen er en biogas, dvs. baseret på organisk materiale, er emissionerne af CO2 op til 70 procent lavere end dem fra en diesellastvogn.

Volvo FE CNG er udstyret med en helt ny 9-liters Euro 6-motor med tændrørsteknologi, der genererer 320 hk og et moment på 1356 Nm.

»Tændrørsteknologien er specielt velegnet til kørselscyklusser, hvor lastvognen kører korte afstande med meget start/stop-kørsel,« forklarer Christina Eriksson.

Den gasdrevne Volvo FE er desuden udstyret med fuldautomatisk gearkasse.

Salget af den nye Volvo FE CNG starter i Europa i august, og serieproduktionen går i gang i begyndelsen af 2015.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063