23948sdkhjf

TUC vil bekæmpe chaufførmangel på Transport Øst

Der bliver bygget og udviklet som sjældent set over hele Danmark i disse år: Super-sygehuse, Femern-forbindelse, ny Storstrømsbro, Metro-Cityringen i København, letbaner i flere større byer, havmiljøparker, udbygning af jernbaner og motorveje, universiteter og et nyt statsfængsel.

Danmark har rigeligt med både mega-projekter og beslutningskraft. Og der er næsten ingen ende på de millioner af kubikmeter varer, gods og materiale, som i de kommende år skal transporteres med lastbil ind og ud af landet, fra landsdel til landsdel, fra by til by og fra punkt A til B.

Men bag den høje aktivitet lurer en fare, der i værste fald truer med at sætte udviklingen i stå. Skal væksten have et solidt tag i det danske samfund, stiller det krav om veluddannede chauffører i et omfang, som vi ikke har set siden den buldrende økonomi før finanskrisen:

»Mangel på chauffører er allerede et problem, som både vognmænd og entreprenører melder om. Derfor ser vi også i denne tid, at folk fra andre brancher melder sig under chaufførfanerne. Ganske enkelt fordi kvalificeret uddannelse og omskoling kan ske inden for kort tid. Og selvfølgelig fordi vejen til job er hurtig og kort,« siger adm. direktør hos TUC DEKRA, Peter Laursen.

TUC DEKRA deltager på Transport Øst, hvor man kan høre mere om deres bud på løsning af fremtidens udfordringer med arbejdskraft i transportbranchen.

Især byggebranchens store træk på arbejdskraften risikerer at gå ud over chaufførfaget. Kan gods og varer ikke blive fragtet til deres bestemmelsessted, stopper vækst og aktivitet, påpeger TUC-direktøren. Samfundet har brug for transport – og for en løbende strøm af veluddannede chauffører, der svarer til efterspørgslen.

På skolebænken på TUC DEKRA-skolerne over hele landet sidder alt fra unge mennesker, der ønsker sig en karriere bag rattet, og til de mere modne, der har en årrække bag sig i andre grene af arbejdsmarkedet og som nu ser en ny karriere folde sig ud i transportbranchen.

»Gennem årene har vi lagt afgørende vægt på, at vi uddanner med effekt. Uddannelse skal føre til job. Derfor lægger vi de nødvendige kræfter i at yde optimal uddannelse og matche kursisterne med arbejdsgiverne. En vognmand ringer aldrig forgæves til TUC DEKRA, når han skal bruge en veluddannet chauffør,« understreger Peter Laursen.

Transport Øst afholdes på Ventrupparken 12 i Greve i weekenden 6.-7. september. Åbningstiderne er lørdag 10-17 og søndag 10-15. Entré kr. 50, børn under 12 gratis ifølge med en voksen. Fribilletter kan fås hos udstillerne eller printes fra transportøst.dk.

Transport Øst bliver officielt åbnet lørdag 10.30 v/direktør Jacob Chr. Nielsen, ITD, samt borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune.

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063