2 x Kel-Berg til SCT
[pic:22294]SCT Transport A/S har valgt at udvide med to nye Kel-Berg-tiptrailere på 35 m3.
Trailerne er opbygget på et grålakeret chassis, opsvejset i boks-profil, med kraftige forstærkninger. Det står på 4 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring. Første og fjerde aksel er løftbar samt fjerde aksel er selvstyrende.
På chassiset er der monteret arbejdsplatform af galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder.
Lastas har opbygget tipkassen med kraftige forsmæksforstærkninger i Alu-profiler med 4 mm alu. forsmæksplade og med skrå kant mellem forsmæk, bund og sider. Kassen er opbukket i aluminiumsplade med ekstra kraftig Hardox bund på 12 mm.
De nye trailere er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
SCT Transport er en familieejet virksomhed, som blev stiftet i 1930 af Carl Christiansen, hvis enke overlod ledelsen til sin søn Svend Christiansen i 1960. I dag ejes og ledes virksomheden af 3. generation af familien Christiansens bestående af Henning Christiansen og Hanne Bødker Petersen.
[add:352]