Mercedes lancerer ny gas-Econic på Elmia
Mercedes-Benz har på Elmia Lastbil, der løber onsdag-lørdag i denne uge, blandt andet er der verdenspremiere på den gasdrevne version af den nye generation Econic.
»Sverige er et af de vigtigste gasmarkeder i Europa. Med sine 40.000 besøgende er Elmia Lastbil internationalt set stor og et naturligt sted til en lancering,« siger Mattias Nilsson, der er ansvarlig for Mercedes-Benz lastbiler i Sverige.
Den nye generation Econic blev præsenteret sidste år, og det er en helt ny version, der nu kommer på markedet. Hele bilen er ny fra grunden med et helt nyt chassis og en ny drivline, hvilket gør den nye Econic både mere økonomisk og mere dynamisk at køre.
Gasmotoren, der altså har verdenspremiere på Elmia Lastbil 2014, opfylder Euro 6-standarden og har desuden ESP som standard.
»Den er meget mere brændstofeffektiv og alligevel stærkere end den tidligere motor med ca. 30 procent højere drejningsmoment,« siger Mattias Nilsson.
Men Econic er ikke den eneste nyhed, Mercedes-Benz vælger at præsentere på Elmia Lastbil. På hovedstanden ses blandt andet Mika Auvinens lastbil, som han deltager med i Nordic Trophy.
»Vi har også Nordeuropas første kundesolgte Actros SLT 4163 med. Det er en mastodont på 250 tons med en ny, unik turbo-retarderkobling. Koblingen lanceres med denne lastbil på markedet og tåler ekstremt kraftige belastninger. I praksis kan man altså holde hele vogntoget på en bakke ved hjælp af denne kobling, så igangsætning har aldrig været lettere,« siger Mattias Nilsson.
[add:338]