23948sdkhjf

DEBAT: Kaos hver weekend

Det hjælper ikke noget med kontrol ved grænsen, medmindre du gennemroder lastbilerne for spiritus. Det er, når de holder og venter i dagevis på at få læs, at der holdes drukfester.

Og du kan være ganske rolig, med de chaufførlønninger køber de ikke vodkaen i Danmark. Vi har virksomhed i et industriområde og ser det hver weekend. Hertil kommer så deres latrinære efterladenskaber!

Jeg er ikke selv vognmand, men jeg fatter ganske enkelt ikke, hvordan det er kommet så vidt. Vi skal være en del af det "nye Europa" - ingen tvivl om det - men jeg synes, at I (læs; vognmænd og i særdeleshed jeres organisationer) gør for lidt for at råbe politikerne op. Men der skal nok en 40 tons lastvogn op bagi en kø eller en bus, før der sker noget.

Ulrik Fyllgraf Nielsen, Scandinavian Truck
Industriparken 8
9610 Nørager

Ja, men hvad hjælper dét, når de sidder på en dansk rasteplads i en uge og intet andet har at give sig til end at drikke vodka?

Men enig i din betragtnig; der skal gøres meget mere på grænserne, ganske som både svenskerne og nordmændene gør.

Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup

Og hvad hjælper det med en alkoholtest ved grænsen, når de sidder og fulder sig på en parkeringsplads i Danmark eller i bilen?

Jens Dyrberg, vognmand
Østerskovvej 32, Ilskov
7451 Sunds

Selvfølgelig ville dette forslag stoppe en stor del, men hvad så med alle dem, der har overnattet på en rasteplads i Danmark?

Derfor synes jeg personligt, at når man nu allerede har lovgivet om diverse andet "udstyr", så burde man nok stille krav om "alkolås" i alle køretøjer, og hvorfor ikke starte med lastbilerne?

Således skulle det være ulovligt at køre ind i Danmark uden en sådan "alkolås", der både er monteret og virker.

Dan F. Jørgensen
Kongsbergparken 8 F
5400 Bogense

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047