Nyt anhængerdæk fra Michelin
Michelin har udvidet sin dækserie Michelin X Multi, så den nu indbefatter et dæk specielt beregnet til anhængere, Michelin X Multi T. Det gør det muligt for vognmænd at udstyre hele vogntoget med dæk fra samme dækserie.
Det nye Multi T erstatter den seneste version af Michelin XTE3. Michelins nye anhængerdæk er forbedret på flere punkter, når det gælder sikkerhed ved lastning, mulighed for at sikre leveringstider og omkostningskontrol. Det nye dæk har flere fordele såsom et brændstofforbrug, der er 0,7 liter lavere pr. 100 km. Desuden er dækket M+S-mærket (Mug and Snow).
I det europæiske mærkningssystem for dæk er det nye Michelin X Multi T klassificeret med B-mærkning for både rullemodstand (en klasse bedre end den forrige generation) og bremseegenskaber på vådt underlag samt en enkelt lydbølge for støjniveau på 69 dB.
I Michelin X Multi T er der benyttet en ny gummiblanding i dækmønsteret, som mindsker rullemodstanden og forlænger levetiden. Den er blevet døbt "Carbion" og er resultatet af både nye komponenter og en ny fremstillingsproces.
[add:38]