DEBAT: Viljen mangler
Jeg synes, at det fortæller alt, når Leif Therkelsen afslutter sit indlæg med ordene
"hvis man vil". Det er nemlig branchens største problem, at man ikke vil.
Cabotagekørsel, der er sat i system, som vi har fået det beskrevet, kan overhovedet ikke foregå, uden at man overtræder de gældende love og regler. "Cabotagestudiet" fortalte jo netop, at man ikke lige snuppede "den fjerde tur", og afslørede så til gengæld andre grove og helt bevidste overtrædelser.
Et køretøj, der foretager systematisk cabotagekørsel, ankommer jo netop til et land for at udføre cabotagekørsel dér og fortsætter så med at overholde det planlagte og returnere til udgangspunktet for at begynde forfra igen. Prøv lige at læse, hvad de gældende love og regler siger om dette - de siger, at man ikke må køre ind i en medlemsstat med det formål at udføre cabotagekørsel.
Således har Leif Therkelsen helt ret, for det kan stoppes, hvis man vil.
Dan F. Jørgensen
Kongsbergparken 8 F
5400 Bogense
[add:352]