Ny aktør inden for skadesservice
Green Facility er navnet på et nyoprettet selskab, der bliver en realitet fra årsskiftet og skal betjene skadesramte danskere med en ny skarp prismodel.
Kasper Jensen bliver administrerende direktør for Green Facility. Indtil driftsstart vil virksomheden benytte allerede indskudt kapital til at etablere hovedkvarter og skadescentre, og afslutte igangværende forhandlinger med forsikringsselskaber og samarbejdspartnere.
Kasper Jensen er forhenværende administrerende direktør og medstifter af Redningsgruppen, tidligere Redningskorps Danmark, og har siden 2002 været i redningsbranchen, hvor han primært har arbejdet med autohjælp og skadeservice, samt tilbudsgivning inden for beredskabsopgaver.
I 2011 blev Kasper Jensen ansat som direktør i Redningskorps Danmark, men forlod firmaet med den begrundelse, at han og den øvrige ledelse af etiske årsager ikke længere kunne stå inde for selskabets økonomi mv.
Det nye selskab vil efter planen omfatte op til 250 medarbejdere og tre store servicecentre spredt over hele landet – et i Århus, et i Odense og et i København. Udgangspunktet for ansættelsen vil ud over de fastansatte være samme model, som de danske brandvæsner benytter for deres ansatte. Og således vil den enkelte medarbejder være ansat i selskaber, modtage undervisning og træning i skadesservice – men vil kun udgøre en omkostning i form af et månedligt honorar, samt aflønning i de timer, hvor medarbejderen stiller sin arbejdskraft til rådighed. På denne måde kan selskabet holde sine omkostninger på et niveau, som direkte vil komme kunderne til gode.
»Ved at pulje ekspertiserne kan vi få det bedste ud af hele organisationen, og på måde tingene gøres mere effektive. Vores mål er at være på skadesstedet så hurtigt som muligt og i så kort tid som overhovedet muligt,« siger Kasper Jensen.
Selskabet holder til i indtil videre til på en forretningsadresse i Fredericia.
»Navnet Green Facility skal vise vores kommende kunde at vi er meget miljøbeviste, det betyder meget i dag,« forklarer Kasper Jensen.
[add:338]