Ungt trailermærke giver op
Det blev et kortvarigt eventyr på det europæiske trailermarked for den kinesiske CIMC-koncern. Produktionen af trailere af mærket CIMC Silvergreen bliver nemlig nu indstillet.
CIMC Silvergreen GmbH blev stiftet tilbage i juli 2010, og på IAA-messen i Hannover i 2012 lød startskuddet til lanceringen af trailermærket Silvergreen til europæiske kunder. Kun et par år senere har ledelsen dog måttet se i øjnene, at det ikke har været muligt at få fodfæste på Europas trailermarked.
Produktionen er derfor indstillet, og det sker kun kort tid før, at helt nye fabriksfaciliteter i tyske Günzburg skulle være taget i brug. CIMC Silvergreens ledelse angiver årsagen som svære markedsforhold og manglende udsigter til at kunne positionere sig på det europæiske marked i nogen nær fremtid.
Silvergreen producerede gardintrailere, der som noget unikt var fremstillet CO2-neutralt med ekstra hensyntagen til klima og miljø. Det var dog ikke nok til at overbevise de europæiske transportkunder, der ifølge CIMC ikke var klar til at betale prisen for de klimavenlige trailere.
90 medarbejdere bliver berørt af lukningen. I Danmark har Vandborg Karosseri forhandlet Silvergreen-trailerne. Selv om salg og produktion af CIMC Silvergreen-trailere, vil eftermarkedsdelen i Europa blive overtaget af en servicepartner, oplyser CIMC-koncernen.
[add:450]