Stærk juli af MAN og Iveco
Med 60 nye lastbiler over 15 ton blev juli en god måned på det tunge danske lastbilmarked for MAN. Det tyske mærke blev kun overgået af Volvo, der også fortsat sidder solidt på tronen som markedsleder.
Iveco gjorde sig også fint bemærket med 34 nyregistreringer i måned nr. 7, hvilket luner pænt på markedsandelen hos det italienske mærke.
I alt 36 procent af det tunge marked har Volvo slugt i årets første syv måneder, mens konkurrenterne fra Scania ligger nr. to med 21 procent. Herefter følger Mercedes-Benz og MAN med henholdsvis 17 og 16 procent.
I bunden af statistikken har Iveco tegnet sig for 6 procent i år, mens DAF nøjes med 4 procent.
Renault kæmper fortsat for at få fodfæste på det danske marked efter udskiftningen af modelprogrammet og omlægningen af salgs- og serviceorganisationen. I alt otte franske lastbiler har fået danske plader på i år – svarende til knap en halv procent af det tunge marked.
[add:453]