23948sdkhjf

Ny salgschef hos Scania

Jacob Bender-Petersen er netop tiltrådt som salgschef for lastbiler øst for Storebælt hos Scania Danmark A/S.  Han er 40 år og kommer fra en stilling som rådgiver hos Nordania Leasing.

Jacob Bender-Petersen har mere end 15 års erfaring i transportbranchen og har tidligere arbejdet for Scania. Forinden arbejdede han i mere end 7 år hos Statoil med salg af olieprodukter til vognmandsbranchen, inden han i 2007 kom til Scania Danmark for at styrke salgsafdelingen for bl.a. Fleet Management-produkter som flådestyring, trådløs overførsel og opbevaring af fartskriverdata samt optimering af lastbilernes driftsøkonomi ved hjælp af driftsdata fra køretøjerne.

Efter et par år hos Scania gik Jacob Bender-Petersen til leasingbranchen, hvor han hos Nordania arbejdede med salg af leasingprodukter for lastbiler og andet transportmateriel.

Vender hjem

Det blev til knap 6 år hos Nordania Leasing, inden Jacob Bender-Petersen ”vendte hjem” til Scania igen. Her får han salgsansvaret for lastbiler øst for Storebælt i samarbejde med salgsstyrken på Scania-anlæggene i Ishøj, Frederikssund, Holbæk og Sorø.

»Det spændende ved salg er ikke ”bare” at sælge lastbilen men at rådgive kunderne og sammensætte de mest driftsøkonomiske og effektive pakkeløsninger,« siger den nye salgschef.

»Jeg glæder mig til at komme i marken sammen med de øvrige medarbejdere i salgsafdelingen og møde kunderne på deres hjemmebane,« siger Jacob Bender-Petersen.

[add:456]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062