5 x Kel-Berg til Sunds
Chr. Andersen Sunds ApS har netop fået leveret en ny 4-akslet Kel-Berg-gardintrailer - nr. fire ud af en levering på fem.
Bunden er af 28 mm hårdttræsplanker nedlagt i galvaniserede omega-profiler, som er fastgjort med galvaniserede skruer. Traileren er opbygget med et letvægtschassis med længdevanger opsvejset i I-profil, st. 52.3.
Den står på 4 stk. 9 tons SAF-aksler med skivebremser og original luftaffjedring, hvor 4. aksel er selvstyrende og med aksel-løft på 1. aksel.
Der er monteret skyde-gardinsider i 850g/m2 kvalitetsdug og toprullere i slagfast [pic:22207]plast med stålkuglelejer. Der er 2 stk. plywood baddøre i 30 mm og 2 stk. indbygget stanglukker pr. dør med dobbeltvirkende gummitætninger.
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.
Chr. Andersen Sunds ApS blev startet op i 1983 af Christian Andersen. I 2010 overtog anden generation, både hans søn og datter. De har 11 ansatte, som i det daglige primært kører inden for møbelbranchen. Chr. Andersen Sunds ApS’ vognpark har i dag 11 lastbiler og 22 trailere.
[add:352]