Ny MAN til Sædder Vognmandsforretning
[pic:22160]Sædder Vognmandsforretning ApS, Faxe, har afhentet denne nye hejseladsbil. Der er tale om MAN TGS 35.540 8x2*6 med LX-førerhus, 540 hk, TipMatic (aut.gear) og alufælge.
Bilen er udstyret med multifunktionsrat, oliefyr, klimaanlæg, køleskab, walkie, kaffemaskine og fladskærm. Der er ydermere monteret trykluftshorn, rotorblink, fjernlygter samt cyklist-, last- og bakkamera.
Opbygningen er foretaget af HMF i Roskilde og består af et wirehejs, værktøjsskabe med rustfrie låger, diodelygter, luftbetjent VBG træktøj og 6 arbejdslamper. Bilen er lakeret i firmaets velkendte farver.
Den nye MAN er leveret af H. E. Jørgensen A/S i Dalby.
[add:452]