13 nye city-gardiner til Nørgaard
[pic:22145]J. Nørgaard Petersen A/S har udvidet deres trailerpark med 13 nye 2-akslede Kel-Berg Code XL city-gardintrailere med lift, hvoraf den tredje netop er afhentet hos Lastas i Hedensted.
Den nye Kel-Berg-gardintrailer er opbygget på et chassis, som er opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Akslerne er 2x10 tons BPW-aksler med tromlebremse og original BPW-luftaffjedring med hæve/sænk.
Bremsesystemet er et 2-ledet trykluftsmekanisk anlæg med EBS og asbestfrie bremsebelægninger. Styringen af den bageste aksel sker ved hjælp af et Tridec-stangsystem.
Selve opbygningen består af opbukkede og galvaniserede hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere og et fast tag af aluminium. Derudover er der monteret en 2500 kg Zepro-lift med en 2000 mm liftplade, hvortil der er liftkontakt både ud- og indvendigt samt fjernbetjening. Traileren leveres med en sidemonteret liftaksel på første aksel.
Den nye city gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
J. Nørgaard Petersen A/S er en familieejet virsomhed, der blev stiftet af Johannes Nørgaard Petersen i 1948. I 1963 overtog anden generation, Frank Nørgaard, og fra 2004 påbegyndtes endnu et generationsskifte med Jesper Nørgaard, der i dag er leder af virksomheden.
[add:449]