Dansk trailermarked hænger i bremsen
Mens trailermarkedet forventes at stige med 15 procent i hele Vesteuropa i 2014, så spås Danmark og Norge som de eneste markeder at opleve en lille tilbagegang i efterspørgslen.
Sådan lyder prognosen fra konsulentfirmaet CLEAR. Årsagen for det danske marked er, at trailermarkedet oplevede en bedring i 2011, og derfor er potentialet for yderligere vækst ikke så stor som i de øvrige vesteuropæiske lande.
Desuden vurderes de skandinaviske markeder til at være ramt af en lav forbrugertillid og manglende vilje til forbrug og investeringer.
Ramt hårdere end de fleste
Da den økonomiske nedtur ramte Vesteuropa i 2009, blev det skandinaviske trailermarked ramt hårdere end gennemsnittet.
Mens efterspørgslen faldt med 52 procent på det vesteuropæiske marked, så lød faldet i Sverige og Norge på 59 procent, Finland 61 procent og Danmark hele 71 procent.
[add:453]