4-akslet rundtip til Givskud
[pic:22143]En ny 4 akslet Kel-Berg-rundtiptrailer er netop leveret til Givskud Vognmandsforretning. Den er en 32 m3 tiptrailer med længdevanger opsvejsede i I-profil, som ruller på 4 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar og fjerde aksel er selvstyrende.
Kassens sider/bund er fremstillet af rullet svøb på en 7 mm alu-plade. Bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade og beklædt med 4 mm Hardox-450 bundplade i fuld længde monteret oven på alu-bundplade.
Bagklappen er af 40 mm kraftige og tophængte alu-profiler. Tophængslerne er flyttet 180 mm frem for at få 10% større åbning ved aflæsning. Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner og har pneumatisk åbne- og lukkesystem.
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Givskud Vognmandsforretning er et familieejet firma, der opstartede i 1947 med både lastvogne og taxakørsel af Eli Madsen. I 1987 overtog anden generation, sønnerne Peder og Ole Madsen, frem til 2009, hvor Peder Madsen går på pension, og Ole Madsen fortsatte som ejer. Op igennem tiden er Givskud Vognmandsforretning vokset sig større, at de i dag har 10 lastbiler.
[add:450]