23948sdkhjf

Ny DAF XF til Juelsminde

[pic:22090]Vognmand Ejvind Hviid A/S har for nylig fået leveret en ny DAF XF 460 FTG SSC AS-Tronic, udstyret med en MX-13 motor, 6 cyl. og 12,9 liters Euro 6-motor, som yder 462 hk (340kW) ved 1425-1750 omdr./min. Derudover har motoren et drejningsmoment på 2300 Nm ved 1000-1425 omdr./min.

Bilen er udstyret med en 12-trins AS Tronic-gearkasse, og den er ligeledes, fra fabrikken, blevet leveret med MX-motorbremse, motorstartspærre, Super Space Cab-førerhus med opvarmede spejle, gennemsigtig udvendig grøn solskærm over forrude og skylights på toppen.

Derudover er bilen udstyret med en vand-til-luft kabinevarmer og et tagmonteret klimaanlæg. Lastas Trucks Danmark A/S har monteret JOST forskydelig skammel, hanebro med lys, strøm og luft, fuld aludørk.

Kabinen har detaljer som Luxury Air-førersæde med høj ryg og justerbar skulderstøtte, og sædet er med to varmeindstillinger. Der er køleskabsskuffe på 42 liter under den nederste køje m.m.

Den nye DAF er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.

Vognmand Ejvind Hviid A/S blev grundlagt i 1988 med speciale inden for transport af minkfoder. I dag beskæftiger firmaet sig hovedsageligt med distribution af dagligvarer - frost, køl og tørvarer i egne og indlejede trailere samt indlejede vognmænd.

Vognmand Ejvind Hviid A/S beskæftiger pt. 22 chauffører.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078