23948sdkhjf

Tysk chauffør snød med hviletiden

En tysk chauffør mister førerretten i Danmark i seks måneder og får en bøde på 10.000 kroner som konsekvens af, at han er blevet afsløret i at manipulere med lastbilens kontrolapparat. Det skriver nordjyske.dk.

Chaufføren var på vej til Danish Crown i Sæby.

Det tyske firma, som chaufføren kørte for, får en bøde på 20.000 kroner.

Chaufføren blev standset tirsdag på motorvej E45 ved Støvring, hvor betjenten kunne konstatere, at lastbilens fartskive viste, at chaufføren havde holdt pause i fem timer og syv minutter, selvom han kørte.

Betjenten fik derfor en mistanke om, at der var monteret en ulovlig magnet på køretøjet.

»Det viste sig, at chaufføren havde anbragt en kraftig magnet på cirka 2x2x1 cm. ved en impulsgiver på lastbilen. Magneten påvirkede lastbilens kontrolapparat og den hastighedsbegrænsning, som lastbiler har,« siger politiassistent Tonny Pedersen, der er fagansvarlig for køre- og hviletid ved Tungvognscenter Nord, til avisen.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094