23948sdkhjf

DTL-formand får ridderkorset

Jørgen Egeskov, vognmand og formand for DTL, er blevet tildelt ridderkorset af Dannebrogordenen, fremgår det af en officiel meddelelse på Kongehusets hjemmeside.

»Jeg er stolt og beæret over den anerkendelse fra Majestæten. Det lå ikke lige i kortene at få den besked, og jeg betragter den selv som et klap på skulderen for det arbejde, som hele organisationen gør for medlemmerne,« siger en glad formand.

63-årige Jørgen Egeskov er inde i sin sidste periode som valgt formand for DTL. Han har nemlig meddelt, at han udtræder af DTL’s hovedbestyrelse på organisationens kommende generalforsamling 10. maj og samtidig forlader posten som formand efter 7 år i spidsen for vognmændene.

Fortsætter som vognmand

Det sker for at koncentrere sig mere om virksomheden Vamdrup Specialtransport A/S, som han stiftede i 1982 og har drevet sideløbende med et hav af tillidsposter for vognmændene.

Jørgen Egeskov er oprindeligt uddannet som landmand fra Bygholm Landbrugsskole og har virket som smed og værkfører samt chauffør hos et transportfirma i Vamdrup, inden han stiftede sin nuværende virksomhed.

Jørgen Egeskov ser nu frem til at møde op på Christiansborg og takke regenten for udmærkelsen.

 »Jeg er efterhånden vant til at holde balancen på de bonede gulve, så det skal nok gå.«

[add:424]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063