23948sdkhjf

Ny kranopbygning til Vissenbjerg

Transportfirmaet Stentransporten i Vissenbjerg har fået leveret en ny kranopbygning på en Scania R500 8x4. Kranen er en Palfinger PK 53002-SH, udstyret med fly-jib og 2,5 ton spil.

Køretøjet er opbygget hos Stiholt Hydraulic i Nr. Åby, og Scania-trækkeren er udstyret med aftageligt lad og træk til anhænger, så køretøjet er så fleksibelt som muligt.

Kranen fra Palfinger er udstyret med fjernbetjente støtteben samt avanceret HPSC overvågning af støttebenene. Desuden har den SRC, der automatisk sørger for at styre spil-wirens højde.

[pic:21713]Kranen har et løftemoment på op til 50 tm og en rækkevidde på helt ud til 32,5 meter. Det kan der være god brug for, når der f.eks. skal renoveres hustage, hvilket netop var en af den nye krans første opgaver.

[pic:21714]I forbindelse med et større renoveringsprojekt i et boligområde i Vejle skulle der lægges nye tagsten, og her kom kranen fra Palfinger på fast arbejde - som det ses på billederne.

Stentransporten Vissenbjerg blev grundlagt af vognmand Gunner Pedersen. Han startede med to biler, der kørte tegl fra det nærliggende teglværk i Grøftebjerg. I 2003 blev vognmandsforretningen overtaget af Heine Pedersen.

[add:440]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062