23948sdkhjf

Ulykker med lastbiler skal undersøges

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) går 1. april i gang med en omfattende undersøgelse af ulykker med lastbiler. I de kommende måneder indberetter politiet til HVU, hver gang der sker en lastbilulykke med personskade. I alt kommer omkring 30 ulykker til at udgøre grundmaterialet for undersøgelsen.

Undersøgelsen skal klarlægge, hvordan man bedst forebygger ulykker med lastbiler, som ofte har alvorlige konsekvenser – fx er andelen af dræbte i forbindelse med ulykkerne relativt høj i forhold til andre ulykkestyper.  

Undersøgelsen vil omfatte alle typer ulykker med lastbiler på både større og mindre veje.

»Det har ofte voldsomme konsekvenser, når der sker ulykker med lastbiler, og denne type ulykker koster flere menneskeliv end andre ulykkestyper. Det er derfor af stor værdi, at HVU nu dybdeanalyserer lastbilulykker, så vi kan blive bedre til at forebygge dem,« siger transportminister Magnus Heunicke om undersøgelsen.

Fokus på biler og chauffører

I undersøgelsen vil der blandt andet være fokus på både lastbilerne og chaufførerne. Lastbilens stand og udsynet fra førerhuset, vil fx indgå, når ulykkerne skal analyseres. Det samme vil chaufførens kompetencer, brug af mobiltelefon eller GPS under kørslen samt fysiske og psykiske tilstand.

Bag undersøgelsen står et tværfagligt team, som blandt andet består af en psykolog, en bilinspektør, en læge, en vejinspektør og politiet. De vil blandt andet undersøge ulykkesstedet, besigtige køretøjet og interviewe de personer, der har været involveret i ulykken.

HVU understeger, at undersøgelsen ikke har til formål at fastlægge skyld i forbindelse med ulykken, men alene at forbedre muligheden for en forebyggende indsats.  

[add:435]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046