23948sdkhjf

Flere spejlpladser skal forhindre højresvingsulykker

Transportministerens nye forsalg til at nedbringe højresvingsulykker, som blandt andet inkluderer cykelbokse foran lastbiler i kryds og efteruddannelse af lastbilchauffører, skal suppleres med støtte til hyppigere spejltjek på vognmændenes firmaadresse, mener man hos Applus Bilsyn, som har erfaring med at indrette spejlpladser til lastbiler.

»Transportministeriets initiativer er fine, men bør understøttes af en økonomisk håndsrækning til vognmænd og transportuddannelsescentre, der selv aktivt installerer en spejlmåleplads på firmaadressen, uddannelsescentret eller f.eks. på en anvendelig rasteplads lige i nærheden. Frit udsyn fra førerhuset i lastbilerne er en nødvendighed for at undgå højresvingsulykker. Med uhindret adgang til egne eller lokale spejlmålepladser undgår vognmændene transporttid og får lettere ved at implementere flere spejltjek i hverdagen. Det reducerer risikoen for påkørsler ved højresving,« siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Han anbefaler regeringen at oprette en særlig pulje, så danske vognmænd og transportuddannelsescentre kan hente økonomisk støtte til at installere deres egen, lokale spejlmåleplads.

DTL: Vigtigt problem der skal løses

Hos brancheorganisationen DTL er man positiv over for flere spejlmålepladser lokalt på virksomhederne.

»Etableringen af flere spejlmålepladser er relevant for mange vognmænd. Højresvingsulykker er et alvorligt sikkerhedsproblem, fordi et nedsat udsyn og forkert indstillede spejle i mange tilfælde er medvirkende til højresvingsulykker. Adgang til flere spejltjek, som flere vognmænd kan benytte, vil gøre det markant lettere for chaufførerne at orientere sig i trafikken,« siger Frank Davidsen, chefkonsulent hos DTL.

[add:435]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062