Fejl hos Frode Laursen-selskab
Den tyske fagforening Verdi dukkede torsdag op hos Nielsen & Sørensen i Flensborg - et datterselskab i Frode Laursen-koncernen - for at se nærmere på lagerfolkenes arbejdsvilkår.
Til Flensborg Avis fortæller Matthias Pietsch fra fagforeningen, at medarbejderne bl.a. ikke får godtgørelse, når de arbejder mere end aftalt:
»Ligeledes regner Frode Laursen ikke med helligdage. De tyske helligdage gælder ikke for medarbejderne, da de ifølge koncerndirektionen arbejder for en dansk virksomhed. Samtidig gælder de danske helligdage heller ikke som lovpligtig helligdag for de ansatte. Den bruges til at modregne overtimer. Det holder bare ikke,« siger han.
Hos Frode Laursen erkender man, at der ikke har været helt orden i sagerne - men at det nu er rettet op.
»Det er korrekt, at vi tidligere ikke overholdt disse regler, men nu overholder vi dem,« siger økonomidirektør Anders Balle til avisen.
[add:437]