Pas på fupmagere på rastepladser
Politiet advarer nu mod udenlandske sælgere, der henvender sig til folk på sønderjyske rastepladser, skriver dagens.dk.
Advarslen kommer efter flere episoder den seneste tid, hvor udenlandske plattenslagere har forsøgt at fuppe sig til folks penge.
»Der er ikke mange af dem, der har rent mel i posen,« siger vagtchef Bjørn Pedersen til netavisen.
Fupmagerne tigger blandt andet penge til benzin og forsøger at sælge små, gule ringe.
»De henvender sig til en. Men man skal ikke lade sig narre. Og man bør holde sig væk. Det, de vil sælge, er overhovedet ikke pengene værd. Man kan undre sig over, at der er nogen, der falder i,« siger Bjørn Pedersen.
Han opfordrer til, at man kontakter politiet, hvis man støder på de udenlandske sælgere.
[add:352]