Volvo holder kursen
Med 64 nyregistreringer af lastbiler over 15 ton lagde Volvo i februar lidt afstand til konkurrenterne på det danske marked – og holder dermed kursen fra de foregående tre år.
Scania tegnede sig for 42 nye køretøjer på danske plader i årets anden måned, mens Mercedes-Benz fulgte op på den gode januar med 39 stk.
Samlet set har Volvo sat sig på 35 procent af det tunge danske marked efter de to første måneder af 2014. Herefter følger Mercedes-Benz med 24 procent, mens Scania tegner sig for 19 procent.
MAN står for 12 procent, mens feltet rundes af med DAF (6), Iveco (3) og Renault (1).
[add:436]