4-akslet tiptrailer til det sydsjællandske
Rene Stoltze A/S i Præstø har netop fået leveret en ny 4-akslet AMT-tiptrailer. Traileren er af den nye generation 4-akslede tiptrailere med indbygget kryds og chassis med forstærkninger.
Køretøjet er udstyret med 4 stk. 9 tons SAF-aksler med skivebremser, hvoraf de forreste 3 aksler er faste, og den 4. aksel er medstyrende. Dækdimensionen hedder 385/65 R22,5 på alu-fælge, bremseanlæg er Knorr EBS med RSP-program og 1 stk. hæve-/sænke-ventil.
Tipkassens rumindhold er 60 m3. Af andet tilvalgt udstyr kan nævnes; liftaksel på 1. og 4. aksel , trykmanometer og automatisk rullepresenning fra Spørring Karrosserifabrik. Rullepresenningen er den nye model ECO-top, med galvaniseret front - og bagvangeparti samt alu-rør mellem armene i for og bag.
Den nye 4-akslede AMT-tiptrailere, der er den fjerde af slagsen i vognmandens vognpark, er leveret af MTDK i Randers.
[add:38]