23948sdkhjf

Ingen lønnedgang ved udbud

Lørdag fik over 20.000 chauffører, flyttemænd, lagerarbejdere og skraldemænd ny overenskomst, da der faldt en aftale på plads mellem arbejdsgiverforeningen ATL og fagforeningen 3F.

Aftalen betyder blandt andet, at skraldemænd for fremtiden slipper for lønnedgang ved udbud, skriver Fagbladet 3F.

   

Aftalen sikrer nemlig, at den lønnedgang, de hidtil har risikeret hvert tredje eller fjerde år, når deres arbejde har været sendt i udbud, nu bortfalder.  

Hidtil har skraldemænd kunnet få nulstillet deres anciennitet-tillæg på 8,15 kroner i timen eller 1300 om måneden, når en ny arbejdsgiver har vundet et udbud.

»Det var på ingen måde rimeligt, når skraldemænd blev sat ned i løn, blot fordi en ny arbejdsgiver vandt et udbud. Hidtil har firmaer, der havde opgaverne i forvejen, stået dårligt i udbudsrunder. Nye firmaer kunne jo komme med lavere bud, fordi de ikke skulle betale anciennitets-tillæg til de ansatte i ni måneder,« siger Jan Villadsen, der er formand for 3F's Transportgruppe, til Fagbladet 3F.

[add:439]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078