Nyt rullefelt til Odense Auto-El
Odense Auto-El ApS har netop optimeret udstyret til reparation af digitale fartskrivere ved indkøb af en helt ny type VDO-rullebanefelt, som betjenes trådløst med samme programmeringsenhed, som anvendes til eftersyn af selve fartskriveren.
Rullebanen er en helt ny type fra VDO, som er enkel at installere, da den boltes direkte på gulvet og herefter kun skal tilsluttes 220 volt og trykluft.
Odense Auto-El ApS udfører mere end 200 lovpligtige fartskrivereftersyn om året.
På billedet ses Per Tingskov – teknisk rådgiver fra Fartskriver Danmark, som har leveret rullebanen – og Per Lauridsen fra Odense Auto-El ApS.
[add:352]