Gardintrailere med mange funktioner
Spedition Christensen A/S i Padborg har netop modtaget 10 gardintrailere med mange funktioner. Der er tale om nogle af de første trailere leveret i Danmark klar til 50 ton vogntogsvægt med 18 ton-kongebolt tryk. Det bliver dermed muligt at læsse to ton ekstra på 6-akslede vogntog. Den nye vægtgrænse trådte i kraft ved årsskiftet.
Bunden er udlagt til stor punktbelastning og godkendt til 9 tons gaffeltruckbelastning fra TÜV. Ud over Nordic Trailers multifunktionelle surringskantskinne er trailerne monteret med 8 stk. 10 ton surringsringe i kantprofilen til surring af f.eks. tunge maskinkomponenter.
[pic:21569]Maskinkomponenter er ofte overdimensioneret, så for at lette last og losning har Spedition Christensen valgt udskudsmulighed på bagportalen, således gods med en bredde på over 3200mm problemfrit kan lastes eller losses fra bagenden.
Opbygningen er forstærket på flere punkter – ud over XL-certificeringen er der 7,5 mm bagkantprofil, frontforstærkning svejset til chassis, og traileren er leveret med 4 sidestolper pr. side.
Trailerne ruller på tre 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og Wabco-bremseanlæg.
De 10 nye gardintrailere er leveret af Nordic Trailer.
[add:38]