23948sdkhjf

Lille fald i stjålne nummerplader

Antallet af tyverier af nummerplader fra biler og lastbiler var i 2013 det laveste i tre år. Det viser tal fra politiet. Men tallet skal endnu længere ned, mener ITD og opfordrer vognmænd til at skrue eller lime nummerpladerne på.

I 2007 blev 8578 nummerplader stjålet, og i 2012 var tallet oppe på 21.507. Men kurven kan være vendt, da antallet af stjålne plader på bare et år er faldet med 6 procent. I 2013 var tallet 20.226. En af forklaringerne på det lille fald kan være det præventive arbejde med at opfordre til at skrue eller lime pladerne fast.

»Vi har tidligere opfordret alle vognmænd, forhandlere, udlejningsfirmaer mv. til at sikre nummerpladerne på lastbiler og trailere, og det gør vi selvfølgelig igen, når vi kan se, at det præventive arbejde har en positiv effekt,« siger chefkonsulent Anders Jessen fra ITD.

Masser af bøvl

Når pladerne forsvinder, skal vognmanden ikke kun investere i et nyt sæt plader, det giver også en masse ekstra arbejde. Når lastbilen får et nyt registreringsnummer, skal lastbilens tachograf kodes om, og ADR-attest, godkendelse til kørsel af levende dyr, tankkort med registreringsnummer o. lign. skal fornyes. Og kører lastbilen i Tyskland, skal vejskat-apparatet (Maut-OBU) også omregistreres, da Maut er knyttet op på lastbilens registreringsnummer. Det tager en uge.

Det er intet lovkrav om, at lastbiler og trailere skal have nummerpladerne skruet fast. Bekendtgørelsen fra Skatteministeriet siger alene, at nummerplader skal være solidt monteret på køretøjet med henblik på at modvirke, at nummerplader tabes eller kan fjernes uden brug af værktøj.

I modsætning til lastbiler er fastskruede nummerplader obligatoriske for biler og varebiler fra oktober 2015.

På nationalt plan var 2012 et skidt år for nummerindehaverne, da der på et år blevet stjålet 21.507 stk. Sidste år vendte kurven, og antallet af stjålne nummerplader er det laveste på tre år.

 
Antallet af stjålne nummerplader de seneste syv år:

2007: 8578

2008: 14.085

2009: 17.603

2010: 20.226

2011: 20.978

2012: 21.507

2013: 20.226

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi. Tallene gælder for tyveri af nummerplader fra person- og lastbiler.

[add:433]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063