23948sdkhjf

Cabotage-dom: Speditør frikendt

Retten i Sønderborg afsagde for nylig dom i en sag om tolkning af cabotagereglerne.

En udenlandsk lastbil var ankommet fra Tyskland til speditørens terminal i Padborg, hvor bilen blev tømt for stykgods – og efterfølgende fyldt med gods til distribution i Danmark. Blandt godset var noget af det gods, som også var med på den internationale transport ind i landet.

Under den efterfølgende cabotagetransport blev chaufføren stoppet af politiet og fik en bøde, da politiet ikke mente, at den internationale tur var afsluttet i og med, at der stadig befandt sig gods fra denne tur om bord på lastbilen – og dermed kunne der ikke køres lovlig cabotage.

Retten endte for retten i Sønderborg tidligere i denne måned. Retten erklærede transporten for lovlig cabotage, fordi godset var blevet losset ved ankomsten til Padborg. At noget af godset fra den internationale tur blev taget med igen med det samme, havde ifølge retten ingen betydning, og derfor var der fri adgang for lastbilen til at påbegynde en cabotagetur.

»Dommen må forstås således, at såfremt alt godset losses på terminalen, kan der lovligt påbegyndes cabotagekørsler, ligegyldigt om det gods, der læsses, indeholder varer fra importturen. Danske Speditører er derfor tilfredse med den afsagte dom og ser frem til, at myndighederne frem over vil udføre deres kontrol i overensstemmelse med den afsagte dom,« udtaler politik- og relationschef Peter Nielsen fra Danske Speditører.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063