23948sdkhjf

3 x Volvo til Jysk Svinetransport

Jysk Svinetransport A/S i Hobro har fået leveret 3 nye Volvo FH-lastbiler med Euro 6-motorer.

De tre lastvogne er af modellen Volvo FH 460 4x2 og er alle udstyrede med fuld sikkerhedspakke, som bl.a. inkluderer den dynamiske fartpilot ACC, det elektroniske stabilitetsprogram ESP, sporassistent og opmærksomhedsassistent.

Jysk Svinetransport har dagligt 30 lastbiler på arbejde i det jyske – hovedsageligt i Midtjylland. De kører sammenlagt 3,5 million km om året og afhenter et tilsvarende antal slagtesvin ude hos de jyske svineavlere. Dyrene transporteres i moderne grisetrailere med plads til mere end 200 slagtesvin i 3 etager. Endemålet for svinenes sidste rejse er Ticans og Danish Crowns slagterier i Thisted, Herning, Hobro, Horsens m.fl.

»Gode lastbiler og et godt arbejdsmiljø skal være med til at fastholde og rekruttere de bedste medarbejdere inden for vores specialområde. En ansvarsfuld chauffør kan bidrage til virksomhedens effektivitet og omkostningsstyring ved at være forudseende, have fokus på opgaverne og føre kontrol med lastbilens service og vedligehold,« fortæller direktør Ole Jensen fra Jysk Svinetransport.

Han var en af de 7 vognmænd, som i 2005 gik sammen og stiftede Jysk Svinetransport. Virksomheden blev etableret for at honorere de ønsker og behov, som Danish Crown havde til transport af slagtesvin. Ønsker og behov, der blev startskuddet til en strukturudvikling i erhvervet med færre, men større transportører af slagtesvin.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062