23948sdkhjf

ITD-mand får international transportpost

Lars Nielsen, chefkonsulent hos ITD, er blevet valgt som vicepræsident for den sociale kommission CAS under den internationale vognmandsorganisation IRU.

ITD har i den senere tid netop arbejdet med at sætte sociale forpligtelser på dagsordenen i Bruxelles.

»Chaufførerne er vognmandens vigtigste ressource, og vi føler et stærkt ansvar for at skabe respekt om vores erhverv. Vi kan ikke leve med, at de chauffører, der kører rundt i den frie internationale trafik i EU, ikke har et tydeligt og acceptabelt bundniveau for de sociale og ansættelsesmæssige forhold. Det er en af de vigtige diskussioner, som vi skal føre i CAS. Målet med arbejdet er at sikre respekt og anerkendelse for transporterhvervets og chaufførens funktion,« siger den nyvalgte vicepræsident.

Klare regler

CAS står for »Commission on Social Affairs« og udover sociale forhold diskuterer medlemmerne fælles holdninger til diverse regler og kontroller.

»Klare regler og effektive kontroller er vejen til lov og orden. Harmonisering af love er derfor et vigtigt mål. Når vognmænd og chauffører bliver kontrolleret ens og behandlet efter utvetydige regler i EU, sikrer det en effektiv konkurrence uden unfair fordele,« siger Lars Nielsen.

Et andet vitalt område for CAS er reglerne for køre- og hviletid, og her er Lars Nielsen en stor kapacitet. I 30 år har han beskæftiget sig med området for ITD.

Som ny præsident og en yderligere vicepræsident har CAS valgt henholdsvis Steven Salmon fra CPT i Storbritannien og Roxanne Ilie fra UNTRR i Rumænien.

[add:369]

[add:432]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047