Chauffør havde blind passager på ladet
En østrigsk lastvognschauffør tilkaldte tirsdag morgen politiet efter et ophold på en sydsjællandsk rasteplads, fordi han var sikker på, der havde været indbrud i hans lastbil.
Men da politiet nåede frem til motorvejsrastepladsen ved Tappernøje, viste det sig, at en blind passager havde gemt dig i en papkasse på lastbilens lad, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ifølge Ritzau.
Den blinde passager viste sig at være en 17-årig dreng fra Tunesien. Han havde intet pas på sig og blev derfor anholdt og sigtet for at opholde sig ulovligt i landet.
Drengen fortalte senere politiet, af han var på vej fra Malmø til Tyskland.
Det passer dog ikke med, at lastbilen netop var kommet fra Tyskland dagen før.
[add:424]
[add:432]