Lastbilmarkedet i forventet dyk
Januar blev en tynd måned på det danske marked for lastbiler. I alt 172 lastbiler blev indregistreret for første gang på danske plader i årets første måned – en tilbagegang på 35 procent i forhold til januar 2013.
Dykket kommer efter en hidsig slutspurt i de sidste måneder af 2013, hvor mange vognmænd fik travlt med at få indregistreret de sidste Euro 5-modeller, inden Euro 6-normen trådte i kraft fra nytår.
»Lastbilsregistreringerne tager en helt naturlig opbremsning efter vækstraterne på over 200 % i december. Grundlæggende er markedet så småt på vej frem, men nye EU-standarder ved nytår påvirker tallene meget og er det, der er determinerende for markedet i årets første måneder,« siger Bent Mikkelsen, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
[add:38]
[add:432]