Bortført dreng boede i lastbil
En 45-årig lastbilchauffør fra Tølløse blev torsdag i Retten i Holbæk idømt ni måneders fængsel for at have bortført sin nu 8-årige søn til Sverige i næsten et år indtil anholdelsen i oktober 2013. De to boede en del af tiden i mandens lastbil, skriver sn.dk.
Det var en strid om forældremyndighed, der førte til bortførelsen. Ifølge den 45-årige lastbilchauffør var ekskæresten – som havde den fulde forældremyndighed over deres søn – ikke i stand til at tage sig af ham.
I lange perioder boede drengen med sin far og deres lille hund i lastbilen, som faderen især kørte til Sverige med. Drengen bor nu på en institution, går igen i skole og skal have samvær med sin far under opsyn.
[add:415]
[add:432]