23948sdkhjf

Københavnske vognmænd får ny direktør

Kjøbenhavns Vognmandslaugs direktør gennem de sidste fire år, Niels Erik Nielsen, har søgt nye udfordringer uden for transporterhvervet, og i den sammenhæng er der igangsat en proces, der skal sikre ansættelsen af en ny direktør snarest muligt.

Oldermand Jørgen Kjeld Jensen, Kjøbenhavns Vognmandslaug, udtaler i den anledning:

»Lauget har været godt tilfreds med Niels Erik Nielsens indsats og ønsker ham held og lykke i sin videre færd. Sammen med Niels Erik Nielsen har vi sat gang i mange nye projekter i de senere år og er inde i en god udvikling. Lauget ser positivt på de kommende år for transporterhvervet generelt og på de videre udviklingsmuligheder for lauget med en ny direktør om bord,« siger Jørgen Kjeld Jensen.

»Vi har allerede sat en rekrutteringsproces i gang, hvor vi bl.a. vil annoncere stillingen bredt for at afdække markedet for egnede kandidater. Når rekrutteringsprocessen er afsluttet inden for de næste uger, ser vi frem til at kunne præsentere vores nye direktør,« siger Jørgen Kjeld Jensen.

Niels Erik Nielsen kan se frem til helt nye udfordringer i fremtiden. Han har nemlig besluttet sig for at rykke teltpælene op og starte en ny karriere som krofatter i Jylland.

[add:38]

[add:432]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062